Returnering – Sådan returnerer du din vare hos Randomshop

Fortrydelsesret og returnering

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Randomshop.dk – og reglerne gælder både private og erhverv. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Indeholder din ordre flere varer, der leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Sådan fortryder du

Giv os tydelig skriftlig besked om, at du ønsker at fortryde – send en mail til kundeservice@randomshop.dk og oplys altid dit ordrenummer. Du kan ikke fortryde blot ved at nægte at modtage varen eller lade den ligge uafhentet i pakkeshoppen uden samtidig at give os besked.

Når du har givet os besked, skal du sende varen retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter din meddelelse.

Returnering og returfragt

Du afholder selv de direkte udgifter ved returnering og bærer risikoen for varen, indtil vi har modtaget den – gem derfor altid din kvittering med track & trace.

Vigtigt om forsendelsen:

  • Erhvervsadresse: Alle returpakker skal sendes eller afleveres direkte til vores erhvervsadresse nedenfor – vi afhenter ikke pakker i pakkeshops.
  • DAO: Du må kun sende med DAO, hvis du køber en returlabel gennem os. Sender du på egen hånd med DAO, ender pakken i en pakkeshop, og vi modtager den derfor ikke.
  • Returlabel: Ønsker du en returlabel, så send en mail til kundeservice@randomshop.dk. Vi sender labelen pr. mail, og de 49 kr. fratrækkes din tilbagebetaling.
  • Efterkrav: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
  • Særlige varer: Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post.

Returadresse (erhvervsadresse):
Randomshop ApS
Strøget 65
7430 Ikast

Hvordan du får pakken tilbage til os, er helt op til dig – om du afleverer den selv, sender den med posten, en enhjørning eller måske en hurtig drone. Vi tager imod den med glæde, så længe den finder vej hertil!

Varens stand ved returnering

Du må gerne undersøge varen, som du ville gøre i en fysisk butik, men du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, hvis den er håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion. Er varen prøvet ud over dette, betragtes den som brugt, og du kan ved fortrydelse kun få en del af – eller intet af – købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.

Vær opmærksom på emballagen: Nogle varer leveres i forseglet eller sammenlimet originalemballage, som ikke kan åbnes uden synlige spor eller uden at emballagen ødelægges. Du har fortsat fortrydelsesret, selvom emballagen er brudt – men da varen i så fald ikke længere kan sælges som ny, fratrækker vi en værdiforringelse svarende til varens reducerede handelsværdi. Denne kan efter omstændighederne udgøre en væsentlig del af købsprisen. Vi anbefaler derfor, at du så vidt muligt åbner emballagen forsigtigt og returnerer varen med al original emballage og tilbehør.

Særligt om elektronik: For elektronik i forseglet originalemballage gælder, at brudt forsegling medfører et fradrag, da varen ikke længere kan sælges som ny. Aktiveres eller tages produktet i brug – fx ved at tænde det, logge ind eller registrere det – betragtes det som brugt, og fradraget bliver væsentligt større. For produkter, der parres eller registreres til en konto, app eller enhed (fx smartwatches og GPS-ure), gælder desuden, at parring rækker ud over en nødvendig undersøgelse af varen. Da vi ikke har mulighed for at efterprøve, om et åbnet ur fortsat er registreret til en konto, kan et åbnet eller aktiveret ur ikke sælges som nyt eller videresælges med sikkerhed for funktion. Fjern derfor altid parringen/registreringen og nulstil produktet, inden du returnerer det, og bekræft skriftligt i din henvendelse, at produktet ikke har været aktiveret eller er blevet frigivet. Returneres et åbnet produkt uden denne bekræftelse – eller viser det sig fortsat at være registreret til en anden konto – kan værdiforringelsen udgøre op til hele købsprisen.

Tilbagebetaling

Når du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi købsbeløbet for varen. En eventuel værdiforringelse fratrækkes i tilbagebetalingen.

Tilbagebetalingen gennemføres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen retur eller du har fremlagt dokumentation for, at den er afsendt. Tilbagebetaling sker til det betalingskort, du anvendte ved købet – har du betalt med faktura, sker den via kontooverførsel (oplys venligst dit kontonummer).

Uafhentede og nægtede pakker

Pakker, der ikke afhentes i pakkeshoppen eller nægtes modtaget, sendes automatisk retur til os, og fragtfirmaet opkræver os returfragt for dette. Giver du os samtidig besked om, at du fortryder købet, fratrækker vi derfor returfragten på 49 kr. i din tilbagebetaling. Uden besked om fortrydelse betragtes købet ikke som fortrudt – kontakt os i så fald, hvis du ønsker varen gensendt (mod ny fragt) eller ordren annulleret.

Varer undtaget fortrydelsesretten

  • Forseglede varer, som af hygiejne- eller sundhedsmæssige årsager ikke er egnede til returnering, når forseglingen er brudt
  • Varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har et tydeligt personligt præg
  • Forseglede lyd- og billedoptagelser samt software, når forseglingen er brudt

Er du i tvivl, om en vare er omfattet af fortrydelsesretten, er du velkommen til at kontakte os, inden du bestiller.

Ombytning – også af gaver og julegaver

Ønsker du at bytte din vare til noget andet i shoppen, hjælper vi gerne. Ved ombytning sender vi den nye vare fragtfrit til DAO pakkeshop. Har den nye vare en højere pris, kan vi tilbyde rabat, og en eventuel merpris kan nemt betales via MobilePay.

Har du modtaget en gave – fx en julegave – fra Randomshop, gælder det samme: Skriv til os på kundeservice@randomshop.dk, så finder vi sammen en god og fleksibel løsning. Ønsker du i stedet pengene retur, sker refundering efter betingelserne ovenfor.