Fragt, levering & betaling – sådan fungerer ordren hos os

Fragt, levering & betaling

Hos Randomshop.dk samarbejder vi med flere fragtfirmaer, så du selv kan vælge den leveringsmetode, der passer dig bedst – både i forhold til pris og afhentningssted. Ved checkout kan du se de fragtmuligheder og priser, der gælder for netop din ordre.

På hver produktside kan du se, om varen er på lager, samt den forventede leveringstid.

1–2 hverdages afsendelse

Alle lagerførte varer afsendes som udgangspunkt inden for 1–2 hverdage.

Når din pakke er afsendt, modtager du en e-mail med track & trace, så du kan følge leveringen.

Har du ikke modtaget en e-mail på det forventede tidspunkt, anbefaler vi, at du tjekker dit spamfilter. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os.

Flere varer i samme ordre

Er én eller flere varer i restordre, sender vi som udgangspunkt hele ordren samlet, når alle varer er på lager.

Tjek derfor leveringstiden på alle varer i kurven, inden du gennemfører dit køb.

Levering til pakkeshop

Vælger du levering til en pakkeshop, modtager du besked via e-mail og/eller sms, når pakken er klar til afhentning.

Husk gyldig legitimation eller udleveringskode ved afhentning.

Pakken opbevares kun i pakkeshoppen i en begrænset periode. Hvis pakken ikke afhentes inden for fristen, returneres den til os.

DAO-pakkeshop

DAO-pakkeshop kan ikke altid vælges. Vores system vurderer automatisk, om varen overholder DAO's krav til størrelse og vægt.

Hvis DAO fremgår som en mulighed ved checkout, kan varen som udgangspunkt sendes med DAO.

DAO-privatlevering – vigtigt at vide

Ved DAO-privatlevering afleveres pakken uden personlig kvittering – typisk i din postkasse eller ved din dør.

Når du vælger denne leveringsform, accepterer du, at pakken betragtes som leveret, når DAO har registreret og dokumenteret, at den er afleveret på leveringsadressen.

Hvis du ikke kan finde pakken, selv om DAO har registreret den som leveret, skal du kontakte Randomshop.dk hurtigst muligt, så leveringen kan undersøges sammen med DAO.

Ønsker du en leveringsform, hvor pakken ikke stilles ved adressen, anbefaler vi levering til en pakkeshop eller en leveringsform med personlig udlevering.

Hvis pakken er for stor til DAO-privatlevering

Enkelte varer kan ikke sendes med DAO-privatlevering, selv om leveringsmetoden fremgår ved bestillingen.

Det kan skyldes, at produktets mål eller vægt endnu ikke er registreret korrekt i vores system, og det opdages i nogle tilfælde først, når ordren pakkes.

I disse tilfælde kan leveringen blive ændret til den nærmeste DAO-pakkeshop.

En eventuel mindre prisforskel mellem de to leveringsformer refunderes ikke automatisk, men godtgøres naturligvis, hvis du kontakter os.

Vi har ikke altid mulighed for at sende en særskilt besked om ændringen. Du kan følge pakken via dit track & trace-link, hvor det fremgår, om pakken leveres til din adresse eller til en pakkeshop.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du modtaget en forkert vare?

Har du modtaget en forkert vare, beklager vi fejlen.

Tjek gerne din ordre ved modtagelsen, og kontakt os hurtigst muligt på:

kundeservice@randomshop.dk

Vedhæft gerne følgende:

  • Dit ordrenummer
  • Et billede af den modtagne vare
  • Et billede af emballagen og pakkelabelen

Så hjælper vi dig hurtigst muligt og naturligvis uden omkostninger for dig, hvis der er sket en fejl fra vores side.

Levering i højsæsoner

Ved udsalgskampagner, Black Friday og op til jul kan leveringstiden være længere end normalt.

Vi anbefaler derfor, at du bestiller i god tid, hvis din ordre skal nå frem til en bestemt dato.

Betaling

Hos Randomshop.dk kan du betale med:

  • Dankort og VISA/Dankort
  • VISA og Mastercard
  • VISA Electron
  • MobilePay
  • ViaBill – delbetaling

Beløbet reserveres ved bestillingen, men hæves først, når din ordre afsendes.

Alle betalinger gennemføres via en sikker og krypteret forbindelse, så dine kortoplysninger er beskyttet.

Randomshop.dk har på intet tidspunkt adgang til dine fulde kortoplysninger.

Spørgsmål til din levering?

Du er altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktside eller på:

kundeservice@randomshop.dk

Så hjælper vi dig hurtigst muligt.