Powerbank

Skal du have anskaffet dig en powerbank, så er du kommet rette sted hen!

På Randomshop.dk tilbydes du bl.a. bedst i test Greylime powerbanks, Sandberg og Anker powerbanks, Randomshops egen og yderst populære SERO Stone powerbank og mange flere til. 


Se vores store udvalg af powerbanks herunder. 

{{discount | currency_format}}

{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}

Vi kender alle til scenariet, hvor ens mobil, tablet, bærbare computer eller kamera løber tør for strøm på et virkelig ubelejligt tidspunkt; så frustrerende ikke sandt? 

 

Med en powerbank ved hånden behøver du aldrig mere at blive frustreret over sådan en ting, (hvis der vel at mærke er strøm på powerbanken. Ellers vil frustrationsniveauet formentlig stige til det dobbelte)

 

Herunder kan du læse meget mere om powerbanks. 


Vi vil besvare følgende spørgsmål:

Hvad er en powerbank?
Hvordan fungerer en powerbank?
Hvordan lader man en powerbank?
Hvilken powerbank er bedst? 

Hvor meget kan en powerbank oplade?

 

Ovenstående spørgsmål og de tilhørende svar, som du kan finde i teksten herunder, har til formål at hjælpe dig med at vælge den helt rette powerbank til dig og dit behov. 

 

Skulle du efter endt læsning have yderligere spørgsmål vedr. power banks så husk, at du altid er velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@randomshop.dk

 

Hvad er en powerbank? 
En powerbank er et mobilt batteri, med hvilket du kan oplade din smartphone eller anden mobil, USB-opladelig device.
 

Løber én eller flere af dine mobile enheder tør for strøm, så kan du ved hjælp af en powerbank oplade dine devices uden at skulle være afhængig af, at der er en stikkontakt nær dig eller, at du har et opladerkabel ved hånden. 

Du har måske selv prøvet at sidde i en bil med en lang køretur i sigte, hvor din telefon er lav på batteri, og uheldigvis er der ikke et opladerkabel at finde i bilen. 

Det faktum at telefonen vil løbe tør for strøm, og at man ikke kan få den opladet indenom længe kan for nogen være utrolig frustrerende og ligefrem angstprovokerende, eftersom det meste af vores kontakt til omverdenen i dag sker igennem mobiltelefonen. 
 

Husker du til gengæld at medbringe en powerbank (og din telefons almindelige opladerkabel), så kan du lynhurtigt og nemt få opladet din enhed uden at skulle bruge en stikkontakt til formålet.  
 

Hvordan fungerer en powerbank?
Når du anskaffer dig en powerbank, skal du til en start oplade powerbanken.
 

Når din power bank er fuldt opladet, er den klar til at blive brugt som et eksternt mobilbatteri, når din telefon (eller anden mobil enhed) enten er lav på strøm eller er helt løbet tør for strøm. 

Måden hvorpå din smartphone får strøm via powerbanken er simpel. 

Du skal blot sætte USB enden på din enheds eget opladerkabel i powerbanken, og den anden ende skal sættes i din mobiltelefon. 

Fremgangsmåden er altså den samme, som når du oplader din telefon via en almindelig vægadapter / oplader eller computer. 

Det faktum at powerbanks altid er udstyret med én eller flere USB udgange gør også, at du kan oplade hvilken som helst telefon uanset mærke fra den samme powerbank, så længe telefonens opladerkabel har et USB stik.   

 

Hvis ikke powerbanken automatisk begynder at oplade telefonen, når disse to enheder tilsluttes, skal du trykke på on/off knappen. 


Når din mobiltelefon er fuldt opladet, vil de fleste powerbanks slukke af sig selv. 
Hvis ikke det er tilfældet med den powerbank, som du anskaffer dig, så tryk på on/off knappen for at slukke powerbanken. 

 

Hvordan lader man en powerbank?
Som vi skriver i afsnittet ovenfor, så er det første man gør, når man anskaffer sig en powerbank, at oplade den; for hvis ikke der er strøm på ens powerbank, kan man af gode grunde ikke oplade sin mobile device, også er den ikke til nogen nytte.  


En powerbank oplades via det medfølgende USB kabel, som du finder i pakken, som du modtog din powerbank i. 

 

Kablet på Randomshops mest populære powerbank Stone 10.400 mAh har til eksempel et USB hanstik i den ene ende og et micro USB hanstik i den anden ende. 

 

På denne pågældende powerbank sættes micro USB hanstikket i powerbankens micro USB port, og USB hanstikket kan du enten sætte i en USB port på din computer eller i din telefons vægadapter. 

 

Nu mangles der kun at blive trykket på on/off knappen, hvorefter opladningen af din powerbank påbegyndes. 

 

De fleste powerbanks er udstyret med en strømindikator, som via små LED lys indikerer dens strømstatus. 

 

Når alle LED pærer lyser konstant er din powerbank fuldt opladet og klar til brug.  

 

Hvilken powerbank er bedst?
Vi vil i dette afsnit ikke komme med et entydigt svar på, hvilken powerbank der er bedst. 
 

Begrundelsen herfor er, at det er forskelligt fra person til person, hvor stort et behov man har for at oplade sine mobile enheder, og derfor vil det ligeledes være forskelligt fra person til person, hvilken powerbank der vil være bedst for én selv. 

Hvis man fx kun har én mobil enhed i form af en smartphone, som man i øvrigt ikke er så voldsomt afhængig af og ikke bruger så ofte, så er det ikke nødvendigt at anskaffe sig en Anker powerbank på 20.100 mAh til 899,-
I stedet vil man kunne nøjes med en powerbank med en mindre kapacitet, fx 2600-3000 mAh, og til en langt billigere pris. 

En powerbank med en kapacitet på 2600-3000 mAh vil kunne forsyne ens mobiltelefon med 1-2 opladninger og vil fungere fint som en nødoplader. 
 

På Randomshop har vi dog erfaret, at visse powerbanks rører på sig mere end andre, så disse kan i og for sig siges at være de bedste blandt vores kunder.

 

De bedst sælgende powerbanks er: 

 

 

Hvor meget kan en powerbank oplade?

Fælles for alle powerbanks er, at deres størrelse/kapacitet måles i enheden mAh. 

mAh er den engelske betegnelse for milliampere hour (oversat til dansk milliampere timer).
 

Desto flere mAh en powerbank har, desto flere opladninger kan den forsyne dine USB devices med. 

Det er dog vigtigt at pointere, at mobile enheder, alt efter hvilket elektronisk udstyr der er tale om, kan kræve forskellig strømmængde. 

Det betyder med andre ord også, at en powerbank aldrig vil være i stand til at oplade en tablet eller en bærbar computer de samme antal gange som en smartphone.  

 

Herunder kan du se en oversigt over, hvor mange opladninger powerbanks på 2600-20.000 mAh (som hovedregel) kan forsyne en smartphone med. 


2600 mAh = 1 opladning
5200 mAh = 2 opladninger
7800 mAh = 3 opladninger
10400 mAh = 4 opladninger
20000 mah = 7 opladninger

 

På billedet herunder kan du få en indikation af, hvor mange gange en 20.000 mAh powerbank kan oplade henholdsvis en smartphone, tablet og bærbar computer.
 

 

Vi håber, at ovenstående guide har været en hjælp for dig i din søgen efter den helt rigtige powerbank til dig og dit behov. 

Skulle du sidde inde med flere spørgsmål vedrørende powerbanks så husk, at du altid er velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@randomshop.dk. Vi besvarer alle e-mail henvendelser indenfor 24 timer. 


Du kan også kontakte os på vores online chat i nederste, højre hjørne fra 08-16 mandag-torsdag og fra 08-14.30 fredag.